Hvem er Michelle Blendstrup?

Jeg hedder Michelle Blendstrup og bor sammen med min søn i Randers. Jeg har, som mange andre mennesker, en travl hverdag, hvor familien og karrieren tager mange timer, og hvor sund mad og motion til tider har haft svært ved at finde vej ind i mit liv. Jeg kan godt lide et glas rødvin, en god bøf og søde sager, men problemet med de ting er, at de giver udslag på min vægt, og selvom jeg gerne vil passe på vægten, har jeg aldrig haft et ønske om at skulle skære de ting helt væk fra mit liv. Jeg ønsker at leve et godt og sundt liv, hvor der skal være plads til god mad og drikke.

Som I sikkert har regnet ud nu, betød det, at jeg på et tidspunkt i mit liv selv kom til at kæmpe med de ekstra kilo og derfor prøvede en masse forskellige kure og gode husråd. Dette gjorde at jeg fangede interessen for, hvordan kroppen, psyken og vores travle liv hænger sammen. Mine egne resultater, med både at få styr på vægten og få den positive indstilling tilbage, fik jeg gennem kostomlægning og ændring af mine vaner. Det er vigtigt for mig, at de ting jeg gør i mit liv er noget, som gør mig glad såvel som sund.

Jeg begyndte at læse psykologi, samt uddanne mig til kostvejleder; i første omgang med en interesse for min egen krop, men også for at få en bedre forståelse for psykens indvirkning på vores valg og vaner. Senere er mange af disse ting blevet udbygget, og fra 2012 til 2016 arbejdede jeg med stress, trivsel og kostvejledning i en større dansk virksomhed.

Alle disse ting har nu ført til at jeg er startet op som selvstændig. Jeg har et mål om at dele mine erfaringer og interesse for at få de goder vaner ind i vores liv. De ting, som har hjulpet mig til en bedre livsstil, vil jeg meget gerne give videre til jer.

Uddannet

– Masterclass i Team træning fra Fitness Institute
– TRX Suspension Training course fra Active aid
– EHFA certificeret Personlig Træner fra Fitness Institute
– EHFA certificeret Fitness Instruktør fra Fitness Institute
– Masterclass i Psykologi fra Probana
– Stress og Trivselsvejleder fra Center for Stress og Trivsel
– Kostvejleder med speciale i Vægttab, Aktiv Ernæring samt Mad, Nydelse og Nærvær fra At Work Skolen
– Konsulent i Proces Ernæring fra At Work Skolen
– Certificeret til at lave Helbredstjek fra At Work Skolen
– Erfaring med vejledning omkring livstilsændring for private samt virksomheder.